Seks non-sexede fyldord

Væk med fyldord – Vær tydelig

Min far sagde ofte til os, da vi var små; ”Hvad betyder faktisk?”…

”Hm”, tænkte vi. ”Ja”, sagde han, ”det betyder faktisk ingenting”.

Faktisk kan være et lidt bedrevidende og lettere arrogant ord, der ønsker at belære dig – så væk med det ord, for fyldord irriterer kommunikationen, forlænger teksten og udvander budskabet.

Et fyldord er et ord, der rager plads til sig og ikke bidrager til fremdrift i din tekst. Så øv dig i at kommunikere klart på skrift uden alle disse lette kalorieord; Drop klicheerne og skriv originalt. Vær særlig omhyggelig med dine ansøgninger.

Det er nemlig anstrengende når sætninger plastres med ligegyldigheder der forvirrer pointen.

Altså, lad mig give dig et lille eksempel, som på en eller anden måde viser, hvad jeg mener. Det handler bare om, at det er utroligt anstrengende, når sætninger bogstaveligt talt pakkes ind i dyner af fyldord, der virkelig distraherer læseren fra tekstens egentlige pointe.

Her er de seks “nonsexede” ord, du kan slette fra dit skrevne sprog allerede NU.

 #1 Faktisk – Virkelig – Meget

’Virkelig’ er et eksempel på, at du skriver, som du taler. Når vi taler, bruger vi ’virkelig’ til at understrege og opgradere en pointe. Det er unødvendigt, når vi skriver.

Tænk på forskellen mellem ’en hård sten’ og ’en virkelig hård sten’. Forskellen er virkelig lille. Undgå også familierelaterede ord som ’utrolig’, ’ret’, ’ganske’ eller ’temmelig’. Som min far sagde, ”de betyder faktisk ingenting”. Alt hvad der gælder for ’virkelig’, gælder for ’meget’. Det er et svagt ord. Ned i papirkurven med det ord…

 #2 Bare

’Bare’ er et fyldord, der kan degradere enhver tekst fra lækker til junk.

Jamen, det er bare for at understrege min pointe – tænker du måske? MEN ordet  ’bare’ bidrager aldrig med mening til din tekst. Teksten står strammere uden ”bare”, bare fordi. Og slet så også ordet – “egentlig” – når du nu er i gang.

#3 Måske

Jeg går ud fra, at du mener det, du skriver. Men når du skriver ordet ’måske’ kommunikerer du usikkerhed. Er du i tvivl om din påstand, så lad være med at skrive den. Ordet næsten er også i familie – så smid det også ud i skraldespanden, nu du er i gang med at rydde op i dit skrevne sprog.

#4 Ting

Ofte skriver du ordet ’ting’, når du ikke er helt klar over din pointe. Konkretiser sætningen nærmere – både for din egen og for læserens skyld.

#5 Altså og Så

Når du bruger ’altså’ i en sætning, understreger du noget, læseren allerede har forstået. Altså, du gentager højst sandsynligt en pointe, du lige har lavet. Overbevis hellere læseren ved at skrive pointen godt første gang. Ordet ”Så” hører til talesproget og det bidrager med INGENTING – ud i containeren. Luk låget.

 #6 Så siger jeg dig – Bogstaveligt talt

Når du er på lossepladsen med dine ord – så tag lige denne sætning med på forbrændingen – ”bogstaveligt talt”. Det er ofte dobbeltkonfekt. Du vil gerne have læseren til at forstå alvoren i dit eksempel. Men når du skriver ’bogstaveligt talt’, har du sandsynligvis beskrevet eksemplet ’bogstaveligt talt’.

Enhver tekst kan blive adskillige procent kortere ved at fjerne ord som er beskrevet ovenfor. Begrav dem!

 

Har du lyst til at læse mere om emnet “skriftlig kommunikation” kan jeg henvise til en glimrende blog – BRO blog.